Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Sundhedsministeren har meldt ud, at mødomsrekonstruktioner ikke skal forbydes. Jeg er helt enig! Et forbud vil blot betyde, at kvinderne presses til at løse problemerne på andre måder. Og at de bruger desperate metoder, som kan være skadelige for deres helbred.

Når det er sagt, så savner jeg en forklaring fra ministeren. Accepterer han, at sociale og kulturelle problemer i 2009 bliver “løst” på et operationsbord. Hvordan vil han hjælpe kvinderne, så de ikke føler, at den eneste udvej er en nyttesløs operation.

Det er min holdning at operationerne ikke skal forbydes. De skal overflødiggøres! Rådgivning og kvalificeret hjælp, kan og skal erstatte operationerne. Det er hvad sundhedsministeren nu bør tage stilling til.

Det har været nogle hektiske dage, med lancering af nymoedom.dk. Efter det sidste interview i går, ringede min telefon. Det var et ukendt nummer. Jeg skal være ærlig. Jeg har været en lille smule nervøs for de reaktioner debatten kunne afføde. Jeg er ikke bange for en god diskussion, og jeg er ikke bleg for en nærkamp på ord. Men ingen ønsker hadebreve eller uhyggelige telefonopringninger.

Derfor blev jeg lidt stille, da stemmen i den anden ende af røret tydeligt tilhørte en ung indvandrer mand.

’Er det dig med den nye hjemmeside’, spurgte stemmen i den anden ende af røret. ’Ja’, det kunne jeg jo ikke komme udenom.
’Må jeg spørge om noget?’.
’Selvfølgelig’ Jeg holdt vejret.
Han fortsatte, ’hvis en dame ikke bløder første gang, hvordan kan man så vide om hun er jomfru?’.
Jeg svarede ’det kan man ikke vide’.
Han fortsatte, ’kan man ikke vide det?’.
Jeg svarede, ’nej det kan man ikke vide’.
Han gentog, ’hvad mener du, at man ikke kan vide det?’.

Nix. Der er ingen indholdsfortegnelse på den udkårne.

Et par timer efter ringede telefonen. Igen var det en høflig ung mand. Han ville gerne vide, hvordan han kunne tjekke, om hans forlovede havde en betalt eller en ægte mødom. Også han måtte indse: det kan man ikke!

Jeg har fået mails fra unge, også mænd, som synes mødomsmyten fylder alt for meget. Unge som mener, at med den rette kvinde, er det mindre vigtigt.

Jeg er glad. For når man læser aviserne i dag, og åbner fjernsynet, kan man næsten forledes til at tro, at de unge mænd er en flok skydegale chimpanser.

Forandring er mulig. Selv 50 % af mine brødre har meldt sig ind i facebook gruppen ’Hul i mødommen’. Jeg sigter mod 100 %. Jeg chattede lidt med en af mine brødre i går aftes, og takkede ham for hans deltagelse i mødoms kamp-gruppen. Hans svar var, ’Søs, jeg er kampklar. Klar til at prikke hul på alle mødommene’. Ok! Man forandrer ikke verden på én dag!

Jeg har et udestående med mødommen. Jeg husker tydeligt dagen, da mine forældre fandt et kondom i min lomme. Jeg var 17 år. Det lyder måske ikke så slemt. Og i en ganske almindelig dansk gennemsnitsfamilie, ville det måske blive betragtet som et bevis på, at du er en moden og ansvarlig teenager. Men i en familie, med muslim og minus svin, svarer det til at gå nøgen ned af strøget, og spise lort bagefter. Og tvinge hele sin familie til at spise med, nøgne. Det er ikke slet ikke godt. Det betyder, at du er slem, og har købt en billet til helvede på første klasse.

Efter et familierådslagningsmøde, inviterede en af mine brødre mig med på en lille køretur. Det var såmænd meget hyggeligt, ikke noget med æresrelateret vold. Vi satte os ved bredden af en lille sø, og jeg husker det, som var det i går. Han sagde, ’Kristina, en kvinde er som en vase, og hvis hun er sammen med en mand før hun bliver gift, går vasen i stykker. Og den kan aldrig repareres igen’. Sådan! Det ene sekund en næsten normal 17 åring, det næste sekund, massakreret porcelæn.

Jeg spurgte min bror, ’hvis jeg er en vase, hvad er du så’? Og han svarede, ’jeg er en mand. Mænd kan gøre hvad de vil, der er ingen beviser!

Da jeg flere år senere arbejdede på Center for Voldtægtsofre, oplevede jeg, hvordan kvinder som havde været udsat for overgreb, var mere bekymrede for vasens tilstand, end for deres eget helbred. Og det gik op for mig, at mødommen har alt for meget magt.

I dag ved vi, at mødommen er en myte. Langt de fleste kvinder bløder ikke første gang, og mødommen kan ikke bruges som bevis på noget som helst. Tilbage står en diskussion om hvorvidt det er i orden, at man som kvinde ikke selv kan bestemme, hvad man vil, med hvem og hvornår. Men først, skal vi prikke hul på myten om mødommen. Det er min mission.

På bloggen kan I følge min rejse, når nymoedom.dk i dag åbner.

Velkommen
Kh kristina