Mens vi venter på imamen….

Jeg har modtaget dette indlæg i debatten, god læselyst, kh kristina

Hej Kristina.

Jeg er en pæredanskfødt pige, med pæredansk familie, pæredanske traditioner at forholde mig i mine hjemmeomgivelser og et pæredansk almindeligt liv som jurastuderende ved Københavns Universitet.

Jeg har fulgt dit projekt med stor nysgerrighed og beundring, skruet ekstra op for lyden, hvis jeg kunne se, du var inviteret til at snakke i tv, og det var også tilfældet, da du i går optrådte på direkte skærm i DR2 Deadline med imam Abdul-Wahid Petersen. Jeg glædede mig over at være vidne til denne himmelråbende vigtige diskussion; hvor er imamerne henne i problemstillingen, om, at nogle – eller rettere sagt: en overvejende del, hvis jeg har forstået dit videoindlag på bloggen korrekt – muslimske piger med frygt ser frem til den bryllupsnat, hvor det skal afsløres om de er jomfruelige eller ej – på et lodret ukorrekt grundlag! I denne debat er ét bevis fejlagtigt med i vurderingen af, om en pige er jomfru eller ikke: blodpletten.

Den diskussion, der i går blev taget op mellem dig og imam Abdul-Wahid Petersen, er en meget essentiel diskussion, efter min mening af flere årsager.

Den klargørelse, du mener, der er brug for angående bevisførelsen for en kvindes jomfruelighed, bliver som sådan kun forelagt af én person her i landet, nemlig dig. Og det på trods af, at læger og sygeplejersker – også, og i særdeleshed, muslimsktroende læger og sygeplejesker! – ligger inde med oplysninger – og har ligget inde med disse oplysninger langt tilbage i tiden, skulle jeg mene – som kunne afblæse hele denne blodpletskonflikt.

Næste gruppe af sædvanlige autoriteter i et sædvanligt samfund, som er relevante i denne debat er religionens varetagere: I denne sag er det imamerne, som er på tale, og de er især vigtige, fordi de varetager og forkynder en religion med et budskab til et folk, som er overvejende stærkt troende. De ligger inde med en magt, som for et knap så stærkt troende samfund nok er uforståelig. Men ikke desto mindre er den enorm, og det er der vist ikke stor uenighed om.
Det er ikke koranens lovtekster og imamernes forkyndelse af dem, som er vigtig, det er det ansvar overfor deres menighed, som synes at blive forsømt i denne sag.

Det ansvar, jeg så imam Abdul-Wahid Petersen lægge fra sig i går under udsendelsen, var for mig en lodret virkelighedsflugt. En flugt fra, med lægevidenskab i ryggen at bryde med en solidt plantet opfattelse af hvad den muslimske kvindes jomfruelighed er.
Jeg kunne høre, hvordan han benægtede at kende til problemet. Du formåede at få dette til at fremstå som løgnagtigt. (jeg mener, du har ret)
Jeg kunne høre, hvordan han prøvede at snakke sig udenom at det var et problem, som skulle italesættes af ham, som imam. Du formåede at fastholde ham i det fokus, du ville have klarlagt.
Jeg kunne høre, hvordan han forsøgte at gøre sig “skyldfri” i denne problemstilling. Du formåede at få seerne, i hvert fald mig, til at indse hvor stort et ansvar, han faktisk bærer i denne diskussion.
Du opfordrede ham til at tale om det. Dette afviste han, da han havde travlt med at snakke om bandekrig ved sine prædikener.

Forhåbentlig kunne alle de, som kiggede med, se, hvad det var, som skete dér for åben skærm, for øjnene af os: en stor religions- og samfundspersonlighed lægge et ansvar fra sig, som ene og alene udspringer fra den virksomhed, han lever af. Jeg forstår det ikke.

Mest af alt synes jeg, det er ærgerligt, at islam endnu en gang fremtræder som synder og skurk i en problemstilling, som står dette samfund meget nært, kvindens sexualitet. En problemstilling, som dansk kultur og samfund har kæmpet med i over 40 år nu, på godt og på ondt, og det er en problemstilling, jeg ikke kan forestille mig, at imam Abdul-Wahid Petersen kan løbe fra at deltage i, sådan som tingene ser ud: de rigtige facts skal frem i lyset, ting (kvindens mødom f.eks.) skal bedømmes ud fra korrekte præmisser. Her kan Abdul-Wahid Petersen hjælpe!

For mig er denne debat bl.a. (desværre endnu et) eksempel på, at islam bliver klandret for noget, den faktisk ikke påbyder. Så vidt jeg forstod på dig i går er der ikke hjemmel i koranen til at tjekke lagnet – dette hører vi ikke imam Abdul-Wahid Petersen bekræfte.
Den er ydermere desværre et eksempel på, at en imam synes at lukke øjnene for et meget vigtigt problem, som har indflydelse på hans menigheds velbefindende.
En imam er ikke læge, nej. En imam skal ikke vide det, en læge ved, nej. Det er som sådan ikke en imams ansvar, at lægevidenskab bliver forkyndt for dens menighed, nej.

Men tænk hvad der ville ske hvis imam Abdul-Wahid Petersen gik i dialog med sin menighed og forkyndte de oplysninger, din hjemmeside kunne berige ham med. Tænk, hvis han tog initiativ til at få kortlagt hvad der kan forventes og ikke forventes af en kvinde, når hun tilbringer bryllupsnatten sammen med sin mand. Tænk hvor mange muslimske piger, der ville få fred i sindet, mange ulækre penge-griske læger, som skulle finde på noget andet at lave, og hvor mange forældre, som ikke ville blive frygtet. Der ville være tale om en imam, som oplyste sit folk om hvad lovteksten for den religion, de tror på, indebærer og ikke indebærer. Han ville måske ovenikøbet kunne fremstå som en lidt moderne og tidssvarende imam, og han ville vigtigst af alt korrigere en misforståelse, som hans religion desværre synes at udlede.
Dette hører vi ham på intet tidspunkt tage initiativ til. Imamen udvandrer tværtimod, og for mig er dette den absolutte falliterklæring.

Hvorfor tager imam Abdul-Wahid Petersen så ikke dette initiativ? Hvorfor fastholder han emnet i tabu? Hvorfor gør han ikke, hvad der for dig og mig synes bedst for hans menighed, nemlig at udrede denne misforståelse.
Han tør måske ikke…
Det ville være et grundlæggende menneskeretligt problem, især i kraft af hans position, hvis imam Abdul-Wahid Petersen ikke skulle kunne forkynde hvad han vil, og skabe de debatter, han vil.
Vil han måske ikke?…

Jeg kan kun klappe i hænderne af begejstring over, at du tør tage kampen op, og jeg kan kun være uforstående og ærgerlig over for imam Abdul-Wahid Petersens reaktion på dine knivskarpe spørgsmål, for »det er jeg vant til« siger han på Politikens hjemmeside i dag. Han siger ydermere, at han er “villig til at tage fat på problemet og se, hvad man kan gøre for at løse det”. (også på Politikens hjemmeside) http://politiken.dk/kultur/tvogradio/article820196.ece. Desværre er jeg bange for at jeg er nødt til at se det, før jeg tror det.

Indtil da, rigtig god kamp, og tillykke med al den opmærksomhed, du får i medierne – den er SÅ vigtig!

Kærlig hilsen Louise

Er sex før ægteskabet syndigt?

Jeg modtog dette indlæg til debat forleden. God læselyst, kh kristina:

Hey kristina og til alle jer andre. Der er noget jeg længe har villet sige så her kommer det.

For det første er det helt forkert at mange af muslimske piger mener sex før ægteskab er iorden og man ikke vil videreføre traditionen til sine børn. Fordi sex før ægteskab er forbudt iflg islam og der følger en meget stor konsekvens bagefter. og hvem ville lade sine børn gå gennem ilden? forældrene til disse piger gør deres bedste de prøver hjælpe dem redde dem fra ilden. så at sige ens forældre presser en og bestemmer over en er løgn. for de gør det rigtige. og hvis man er muslimsk pige og gammel nok til at vide sex er forbudt før ægteskab i islam så burde man osse være gammel nok til at tage konsekvensen bagefter med det sagt at man ikke bare skal få lavet mødomsoperationer og søge p-piller og andre udveje for at slippe af med forældrenes skideballe og rygterne fra naboerne, for som sagt gammel nok til sex gammel nok til konsekvenserne.

Der er ingen grund til lyve til sin mand og sige man er jomfru. man vidste vel i starten at det ville give problemer så burde man ha ventet til efter ægteskabet. og jeg tror helt ærligt slet ikke nogen forældre i danmark ville slå deres datter ihjel for at ha sex før ægteskab de ville højt sandsynligt skælde ud og slå det dør man ikke af, ergo endnu en løgn at fortælle lægen man bliver slået ihjel. og for det andet så synes jeg det er helt urimeligt at vi andre skal gå og betale for deres mødsomsoperationer. ved du hvor mange piger det er som får betalt mødommen? hvorfor skal de nasse på skatteydernes penge? de kan jo osse selv betale når de alligevel ikke ville blive slået ihjel for de skal osse tænke på vi bor i danmark og i danmark kan man ikke bare slå ihjel såå…

Og en anden ting jeg godt kunne tænke mig at vide. hvem er det som lægger op til sex pigen eller drengen? hvem presser hvem? er det pigerne selv som er de første som vil have sex? …

(Indlægget og mit svar kan læses i fuld længde på nymoedom.dk i brevkassen)

Jomfru-certifikater handler om tradition

Jeg modtog forleden en mail fra en ung kvinde, som i disse dage afventer en jomfru-kontrol – en lægeundersøgelse som skal give familien papir på, at hun er ærbar. Et såkaldt jomfru-certifikat. Hun er glad for, at der er taget hul på debatten, fordi hun mener at undersøgelsen ødelægger hendes liv. Hun frygter at lægen vil konstatere, at hun ikke er jomfru. Samtidig er hun utrolig ked af, at debatten er kommet til at handle om religion. For som hun skriver ‘i min familie er vi ikke engang særlig religiøse’. Hendes kommentar underbygger det billede der efterhånden tegner sig tydeligt, ud fra de henvendelse jeg får dagligt. Dette problem, er mest udbredt blandt familier som er meget traditionelle. I meget religiøse familier, tager man derimod dyb afstand fra den slags jomfru-tegn, som iøvrigt også er forbudt ifølge Islam.

Når religionen drages ind, handler det om, at certifikaterne efterspørges blandt familier med muslimsk baggrund. Det er ifølge Islam forbudt, for både mænd og kvinder, at have sex før ægteskabet. I praksis, er det derimod pigerne som betaler den største pris når de er seksuelt aktive. Og det er almindeligt at familierne bruger argumenter som; vi er muslimer, og sådan er det i vores religion. Derfor har vi ret til at få lægens ord på familiens ære.

Det er fint at diskutere religion, men ret skal være ret. Jomfru-certifikater er udtryk for tradition, ikke religion.

Siger det ‘klik’ første gang man har sex?

Jeg glæder mig over at nymoedom.dk er nået ud til de unge kvinder og mænd som har spørgsmål om mødommen. her et uddrag fra brevkassen:

Spørgsmål:
jeg har et problem, som jeg tror du kan hjælpe mig med, jeg vil gerne vide hvor gammel man skal være for ar få lavet en ny mødom. og hvilken bivirkninger det har.

Svar:
Hvis man skal have lavet en operation uden forældrenes samtykke skal man være over 18 år. Og der er nogle ting du skal vide. For det første giver operationen ikke en ny mødom. Man får nogle sting, som giver en forsnævring i skeden. Der er ingen garanti for blødning første gang man har sex efter operationen. Alle kirurgisk indgreb har risici og kan have bivirkninger. Det kan eksempelvis være arvæv og infektion. Hvis du vil vide mere skal du spørge en gynækolog eller din egen læge.

Hvis du gerne vil have en operation, fordi du er bange for ikke at bløde på bryllupsnatten er der andre muligheder. Hvis du fortæller mig lidt mere om din situation, vil jeg hjælpe dig så godt jeg kan

FAQ
En del kvinder ønsker ikke deres henvendelser på brevkassen. Dette er en opsamling på gentagne spørgsmål og problemstillinger.

Spørgsmål:
Jeg har hørt at mødommen kan gendanne sig selv, hvis man holder en pause fra sex. Er det rigtigt?

Svar:
Nej, det er en myte.

Spørgsmål:
Jeg havde sex, men det var meget kortvarigt. Jeg begyndte at bløde. Kan det være rigtigt, at mødommen kan briste på så kort tid.

Svar:
Ja, hvis du har haft sex, og du har blødt, så er det sandsynligt, at blødningen stammer fra mødommen. Nogle kvinder bløder også anden gang, men det er ikke til at forudse, hvordan det vil være for dig. Alle kvinder er jo skabt forskelligt.

Spørgsmål:
Er det rigtigt, at man kan få betalt en mødom, hvis man er bange for at blive slået ihjel?

Svar:
Det er rigtigt, at nogle kvinder får betalt operationen, hvis de henvender sig hos de sociale myndigheder. Det er dog ikke nogen løsning, og der er andre muligheder. Kontakt mig gerne.

Spørgsmål:
Kan lægen se, om man stadig har sin mødom?

Svar:
Ja, du kan få en gynækologisk undersøgelse. Det kan dog være svært, selv for en læge, at konstatere hvorvidt en mødom er intakt eller ej, da alle kvinder er skabt forskelligt, og mødommen kan være mere eller mindre elastisk.

Spørgsmål:
Jeg har læst på hjemmesiden, at man kan bruge p-piller hvis man ikke er jomfru, men er nødt til at bløde på bryllupsnatten. Jeg tør ikke bruge p-piller, fordi min veninde siger, at der kommer en klik-lyd, første gang man har sex. Når mødommen springer. Og det kan jeg jo ikke få med p-piller. Derfor vil jeg helst have en operation.

Svar:
Der er ikke noget klik.

Spørgsmål:
Min mor siger, at man kan se på en kvindes skamlæber, om hun har haft sex. Hvis man ikke er jomfru, hænger de.

Svar:
Det er en myte.

Tanker om mødommen

kære alle
undskyld, har haft for travlt med http://www.nymoedom.dk til at passe min blog. Vil gerne dele dette indlæg med jer, som jeg modtog i dag på brevkassen:

Da jeg var ung teenager tænkte jeg ikke på andet end at jeg var en skam for min familie i og med jeg jo ikke var jomfru som kontrakten kræver når jeg skulle giftes. Det er lidt trist at sådanne tanker skal fylde så meget i en så ung alder. Tænker jeg tilbage, får jeg ondt maven over, en så ung kvinde ikke skal nyde sin ungdom, fordi jeg var plaget af evig bekymring pga. en skide mødom som alligevel skal bryde. Min mødom var min families ære, lidt mærkeligt at den så er placeret mellem mine ben…. Uhhhhhuu hvor lyder det bittert, men det er det også for en teenager pige, som ikke selv er skyld i at miste sin uskyld, men er i en familie som hun ikke kan snakke med sådanne tabuer om.

Hvad gør hun så, ja med tiden heler sår heldigvis. Fra et desperat ønske om at få lavet en kunstig mødom til, at opgive tanken er en lang proces. Jeg kan huske at jeg til sidt var så træt af at tænke på hvorfor piger skulle gå igennem mange flere krav end mænd. Så jeg besluttede efter mange års ønske om en ny mødom, at det faktisk var det sidst jeg vil udsætte min krop for, bare for at få en plet på lagenet. Nope, det vil jeg ikke mere, fra den ene dag til den anden var ønsket ophørt.

NU vil jeg snakke med min kommende mand og hvis han var af den art at kvinder skulle være RENE som et hvidt lagen – ja så var det vist ikke mig han skulle giftes med. Den tanke proces kom af at hvis jeg ikke kan snakke åbent med min mand, hvem så? I familier er der altid så mange tabuer men ens familie vælger man jo heller ikke selv. Men manden vælger man selv, eller det kan man gøre, så hvorfor ikke vælge en som man kan snakke med åbent om alt, eller skal jeg virkelig leve på en løgn?
Man tror som pakistaner at sådanne mænd ikke findes, men det gør de. Mens mine pakistanske veninder bad moren om at finde en mand via det pakistanske netværk, gik jeg selv på jagt. Må indrømme at der var mange skuffende cafe dates iblandt. Men jeg mødte også mænd som ikke var interesseret i din fortid og herunder om du var jomfru eller ej. Men så min fortid som et overstået kapitel som ikke ragede dem. Det har været den bedste beslutning for mig, jeg har været fri for at lyve og gemme min fortid jeg kan snakke med min mand om det meste men det rager ikke ham om jeg er jomfru eller ej – han mener det er en sag mellem mig og min gud, og ikke mellem mig og ham.

Egentlig mener jeg at det burde være den rette attitude for de fleste mænd og kvinder når to mennesker vælger at tilbringe livet sammen og elsker hinanden burde en mødom ikke afgøre om en kvinde er en mand værdig. Det er en sag mellem kvinden og gud – hvem er manden til at dømme dig.
…………….
kloge ord! synes jeg
kh kristina

Mødoms nyt

Kære allesammen
Der er hul igennem – nymoedom.dk får dagligt henvendelser i brevkassen. Det betyde, at vi er nået ud der hvor det tæller.

Her et lille indblik:

Nygift
Jeg er nygift, og har haft sex med min mand. Jeg blødte ikke første gang. Nu begynder han at stille spørgsmålstegn ved
om jeg var jomfru på bryllupsnatten. Hvad skal jeg gøre?

Svar:
Du kan fortælle ham, at langt de fleste kvinder ikke bløder første gang. At det er mere almindeligt ikke at bløde, end det er at bløde. Hvis han stadig tvivler, vil jeg anbefale at I tager en tur op til egen læge. Lægen vil kunne bekræfte, at det er fuldstændig almindeligt ikke at bløde første gang.

Stram jomfru
Jeg har lært, at en uberørt kvinde er stram i skeden mens en berørt kvinde ikke er det. På den måde kan manden vide om hun er jomfru eller ej.

Svar:
Alle kvinder er skabt forskelligt. Da du ikke har været sammen med den pågældende kvinde før, har du ikke noget sammenligningsgrundlag. Hvorvidt en kvinde føles stram eller ej, afhænger jo sådan set også af størrelsen på mandens penis. Så hvis jeg var en mand, ville jeg nok være forsigtig med at beskylde en kvinde for ikke at være jomfru på det grundlag.

Der er flere indlæg i brevkassen på http://www.nymoedom.dk

Kærlig hilsen
kristina

Den svære diskussion om mødom og religion

Når mødommen er til debat i medierne, bliver Islam ofte nævnt. Det er misvisende, da jomfrutegn, som blod på lagenet, ikke er nævnt nogen steder i Koranen. Ovenikøbet er mødomskontroller ikke lovlige, da spørgsmålet er mellem den enkelte og Allah. Ikke mellem den enkelte, Allah og svigermor, tante, moster og fætter…

Ifølge religionen er sex før ægteskabet dog ikke tilladt, for hverken kvinder eller mænd.

Alligevel møder jeg kvinder som fortæller, at familien bruger religiøse argumenter når en kvinde skal levere den eftertragtede blodplet på lagenet. Og selv samme familie kan være eksperter i fortrængning, når det handler om drengenes seksuelle aktiviteter. Man siger ‘en kvinde er som en hvid væg, hvor en sort plet af skam vil være synlig for alle. En mand er som en sort væg, ingen kan se, hvad han har haft gang i’.

Når vi diskuterer religion og tradition, er det derfor som at lave en omelet og bagefter fjerne blommen. Det er svært, for ikke at sige umuligt at adskille. Og der er mange følelser i spil. Mange føler sig i dag angrebet på deres religion, og betragter debatten om mødommen som ‘endnu en sag om muslimerne’.

Jeg har en stor muslimsk familie, og det er vigtigt for mig at respektere folks religiøse følelser. Men der er debatter som må tages – mødomsdebatten er en af de vigtige. For mig handler diskussionen ikke om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at have sex før ægteskabet. Det er op til den enkelte og den enkeltes tro. Men jeg forholder mig til virkeligheden. Unge med muslimsk baggrund har sex, også før ægteskabet. Og det skaber problemer. For det kolliderer med både tradition, religion og familiens forventninger.

Jeg er enig med Jakob Axel

Sundhedsministeren har meldt ud, at mødomsrekonstruktioner ikke skal forbydes. Jeg er helt enig! Et forbud vil blot betyde, at kvinderne presses til at løse problemerne på andre måder. Og at de bruger desperate metoder, som kan være skadelige for deres helbred.

Når det er sagt, så savner jeg en forklaring fra ministeren. Accepterer han, at sociale og kulturelle problemer i 2009 bliver “løst” på et operationsbord. Hvordan vil han hjælpe kvinderne, så de ikke føler, at den eneste udvej er en nyttesløs operation.

Det er min holdning at operationerne ikke skal forbydes. De skal overflødiggøres! Rådgivning og kvalificeret hjælp, kan og skal erstatte operationerne. Det er hvad sundhedsministeren nu bør tage stilling til.

Manden på banen

Det har været nogle hektiske dage, med lancering af nymoedom.dk. Efter det sidste interview i går, ringede min telefon. Det var et ukendt nummer. Jeg skal være ærlig. Jeg har været en lille smule nervøs for de reaktioner debatten kunne afføde. Jeg er ikke bange for en god diskussion, og jeg er ikke bleg for en nærkamp på ord. Men ingen ønsker hadebreve eller uhyggelige telefonopringninger.

Derfor blev jeg lidt stille, da stemmen i den anden ende af røret tydeligt tilhørte en ung indvandrer mand.

’Er det dig med den nye hjemmeside’, spurgte stemmen i den anden ende af røret. ’Ja’, det kunne jeg jo ikke komme udenom.
’Må jeg spørge om noget?’.
’Selvfølgelig’ Jeg holdt vejret.
Han fortsatte, ’hvis en dame ikke bløder første gang, hvordan kan man så vide om hun er jomfru?’.
Jeg svarede ’det kan man ikke vide’.
Han fortsatte, ’kan man ikke vide det?’.
Jeg svarede, ’nej det kan man ikke vide’.
Han gentog, ’hvad mener du, at man ikke kan vide det?’.

Nix. Der er ingen indholdsfortegnelse på den udkårne.

Et par timer efter ringede telefonen. Igen var det en høflig ung mand. Han ville gerne vide, hvordan han kunne tjekke, om hans forlovede havde en betalt eller en ægte mødom. Også han måtte indse: det kan man ikke!

Jeg har fået mails fra unge, også mænd, som synes mødomsmyten fylder alt for meget. Unge som mener, at med den rette kvinde, er det mindre vigtigt.

Jeg er glad. For når man læser aviserne i dag, og åbner fjernsynet, kan man næsten forledes til at tro, at de unge mænd er en flok skydegale chimpanser.

Forandring er mulig. Selv 50 % af mine brødre har meldt sig ind i facebook gruppen ’Hul i mødommen’. Jeg sigter mod 100 %. Jeg chattede lidt med en af mine brødre i går aftes, og takkede ham for hans deltagelse i mødoms kamp-gruppen. Hans svar var, ’Søs, jeg er kampklar. Klar til at prikke hul på alle mødommene’. Ok! Man forandrer ikke verden på én dag!

Hul i mødommen

Jeg har et udestående med mødommen. Jeg husker tydeligt dagen, da mine forældre fandt et kondom i min lomme. Jeg var 17 år. Det lyder måske ikke så slemt. Og i en ganske almindelig dansk gennemsnitsfamilie, ville det måske blive betragtet som et bevis på, at du er en moden og ansvarlig teenager. Men i en familie, med muslim og minus svin, svarer det til at gå nøgen ned af strøget, og spise lort bagefter. Og tvinge hele sin familie til at spise med, nøgne. Det er ikke slet ikke godt. Det betyder, at du er slem, og har købt en billet til helvede på første klasse.

Efter et familierådslagningsmøde, inviterede en af mine brødre mig med på en lille køretur. Det var såmænd meget hyggeligt, ikke noget med æresrelateret vold. Vi satte os ved bredden af en lille sø, og jeg husker det, som var det i går. Han sagde, ’Kristina, en kvinde er som en vase, og hvis hun er sammen med en mand før hun bliver gift, går vasen i stykker. Og den kan aldrig repareres igen’. Sådan! Det ene sekund en næsten normal 17 åring, det næste sekund, massakreret porcelæn.

Jeg spurgte min bror, ’hvis jeg er en vase, hvad er du så’? Og han svarede, ’jeg er en mand. Mænd kan gøre hvad de vil, der er ingen beviser!

Da jeg flere år senere arbejdede på Center for Voldtægtsofre, oplevede jeg, hvordan kvinder som havde været udsat for overgreb, var mere bekymrede for vasens tilstand, end for deres eget helbred. Og det gik op for mig, at mødommen har alt for meget magt.

I dag ved vi, at mødommen er en myte. Langt de fleste kvinder bløder ikke første gang, og mødommen kan ikke bruges som bevis på noget som helst. Tilbage står en diskussion om hvorvidt det er i orden, at man som kvinde ikke selv kan bestemme, hvad man vil, med hvem og hvornår. Men først, skal vi prikke hul på myten om mødommen. Det er min mission.

På bloggen kan I følge min rejse, når nymoedom.dk i dag åbner.

Velkommen
Kh kristina